Hvide killinger har statistisk større risiko for at være døve end andre katte. Vi udfører derfor høretest (audio-test) på killingerne og at undersøge i hvilken grad de er døve
Vi kan udfører BAER-test (høre-test) fra killingerne er 6 uger
Hvide killinger er ikke altid fuldstændigt døve. Nogle kan godt være svagt hørende på enten det ene eller begge øre. De er i stedet døve i bestemte frekvensområder. Det vil sige at killingerne kan f.eks. kun kan høre bestemte høje lyde
Kan dine killinger høre?
Spørgsmålet kan være uhyre svært at svare på uden at lave en specifik baer-test. Nogle kattekillinger kan nemlig være delvist døve og kun høre nogle bestemte lyde.
Prøv eventuelt med nogle af testsene herunder, men vær opmærksom på at resultatet kan være misvisende.
Høretest du kan udføre hjemme
Killingerne skal være 3 uger gamle før deres hørelse er færdigudviklet. Du kan altså ikke lave nogle tests før det. Vent også gerne til killingerne er 5-7 uger gamle før du laver dine tests.
- Klap i hænderne lige bag kattens hoved. Pas på at katten ikke kan mærke lufttrykket fra dine hænder.
- Få din mobiltelefon til at ringe i nærheden af katten. Brug forskellige toner og slå lys og vibrationer fra.
- Brug en klikker til hundetræning. Den giver en høj skarp lyd, nogle katte reagerer på.
- Rasle med nøgler eller en klokke. Hvis du smider nøglerne på gulvet, giver det en høj lyd, men katten kan mærke vibrationerne i gulvet.
Katte kan mærke lyden
Katte bruger mange af deres sanser sammen og kan være meget fintfølende. Det kan altså være ret usikkert at lave en høre-test hjemme.
Katten mærke vibrationer i gulvet og luften som kan være næsten umærkbare af mennesker. Det er slet ikke usædvanligt at døve katte kan komme løbende når man kommer hjem og hoveddøren går. De kan også reagere hvis du taber noget på gulvet.
Det betyder ikke at katten kan høre, men at den opfanger lyden på en anden måde. katten.
En BAER-test giver svaret
En BAER-test giver et meget præcist svar på om lyd bliver opfattet i hjernen. Ved den type høre-test måler vi nemlig hjernens elektriske aktivitet som en reaktion på forskellige lyde.