Døvhed hos hunde forekommer oftere hos dyr med hvid, grå eller merle-farvet pels. Det forekommer dog også hos hunde med andre pelsfarver.
Desuden bliver nogle racer oftere fundet døve end andre. Det skyldes at problemet kan være arveligt, og problemet gives derfor videre til hvalpe.
Infektioner og betændelse kan også give helt eller delvis døvhed. Enten på ét øre eller på begge øre.
Hvid pelsfarve, merle, spottet og harlekin
Døvhed forekommer oftere hos hunde med hvid pels eller med overvejende hvid pels som f.eks. dalmatinere. Årsagen er ikke klarlagt i detaljer, men problemet skyldes formentlig forskellige former for arvelighed.
Nogle racer behøver ikke være helt hvide for at være i risiko. En affarvning af pelsen – altså en blegere pels end andre hunde af samme slags, kan give øget risiko for døvhed. Det samme gælder for sølvfarver, grå og merle-farver (som på billedet).
Hyppige racer
Døvhed forekommer oftere hos nogle racer end andre. Det skyldes bl.a. deres pelsfarve, men også andre arvelige træk. Nogle af de udsatte racer er:
- Collie
- Shetland Sheep Dog
- Grand Danois
- Dalmatiner
- English Cocker Spaniel
- Engelsk Bulldog
Døvhed på grund af nerveskade
Hvis nerven fra øret ind til hjerne bliver skadet, vil hunden miste hørelsen helt eller delvis på det øre. Nogle hunde har sådan en skade som en medfødt defekt, mens andre kan få den type skade som følge af f.eks. mellemørebetændelse.
Er nerveskaden opstået i livmoderen, vil hvalpe fødes som døv. Problemet er altså medfødt, men i dette tilfælde ikke arveligt (da det ikke skyldes generne)
Vi du vide mere, skal du endelige ringe til os: 38287712